torsdag den 16. juli 2009

Jens Voigt er populær i Frankrig


Ja, den store sympatiske tysker fra Saxo Bank er en populær herre i Frankrig, men det er jeg da helt sikker på at han også er i Danmark, han har altid overskud til at stille op til pressens interviews, også selvom der tit er dumme spørgsmål, og han har en del mere lne, mere end en gennemsnitlig tysker, og på den front kan han næsten komme til at virke helt dansk :D

Når han kører på cykel, så kan man da godt sommetider se at det er hårdt, men det er alligevel tit med et stort smil på, og det er jeg helt sikker på er noget, som tiltaler folk - at de kan se at han kan lide sit arbejde - og så er han også god til at give autografer og give sig tid til de fans, som måtte komme tæt nok på til at stille spørgsmål, få autografer eller for at få taget billeder sammen med ham - så ja, i bund og grund en rigtig fin fyr :D

Rasmussen: Jeg var verdens bedste


Ja, jeg er en af dem, som har set frem til at Michael Rasmussen - Kyllingen - gør comeback i cykelsporten - og jeg er helt enig med ham i at han var i den absolutte verdensklasse og også i verdenstoppen da han blev pillet ud af Tour De France tilbage i 2007...

Jeg husker hvordan han holdt fast i Alberto Contador ved et hvert forsøg på at stikke af fra ham i løbet af Tour De France - og også hvordan han selv kørte fra alberto Contador - og jeg har ikke set nogen ryttere, som siden, på samme vis, har formået at ryste og true Alberto Contador på samme måde - så jeg tror at Michael Rasmussen har ret i sine udtalelser...

Og kom så tilbage på den cykel Michael!

onsdag den 15. juli 2009

Solbakken: Glem det flotte spil


Ja, jeg skal. selvfølgelig, sidde og se fodboldkampen imellem FC København og FK Mogren i aften.

Og jeg syntes at det er helt fint at Ståle Solbakken melder ud at det ikke bliver med det flotte spil i hobvedsædet - det vigtigeste er uden tvivl en sejr til FC København, og så er det komplet ligegyldigt, hvordan de får den hevet hjem - jeg er personligt lieglad med om de vinder på selvmål, ikke dømt offside eller andre tåbelige ting - bare de vinder...

Normalt holder jeg jo ikke med FC København, men når det gælder internationale kampe, ja, så holder jeg altid med de danske hold - ligemeget hvilket hold det drejer sig om...

Brud bekræftet: Kurt-Asle er ude


Ja, nu sad jeg og så Tour De France på tv igår eftermiddag - og så også da Kurt-Asle Arvesen måtte en tur i asfalten - og det så bestemt ikke rart ud... og jeg var sikker på at han flere gange undervejs ville opgive at gennemføre etapen - for han kunne jo næsten ikke holde fast med den ene hånd på grund af smerterne...

Det var så meget fedt at se hvordan de andre ryttere fra Saxo Bank på skift var henne for at hjælpe ham med vand og mad - rart at se det meget omtalte sammenhold stadig er fuldstændig intakt :D

Da jeg så til morgen så morgen tv, kunne jeg se at Kurt-Asle Arvesen ikke ville stille til start idag - og da de interviewede ham, ja, der havde han også den ene arm i en slynge...

God bedring til Kurt-Asle Arvesen herfra

mandag den 13. juli 2009

Guldfireren vandt World Cuppen


Det er imponerende som Danmarks helt store medaljesluger på vandet bare bliver ved og ved med at vinde - nu har vi snart hørt om guldfirere i rigtig mange år - og på trods af stor udskiftning i båden, ja, så bliver da bare ved og ved med at vinde og høste internationale pokaler...

I weekenden gjorde de det endnu engang, da de vandt den samlede world cup - efter sejr i tre ud af tre løb - en impoinerende understregning af deres suverænitet :D

Det er jo rart, når danske idrtsfolk har succes - og når man så ovenikøbet kan holde fast i den succes år efter år, ja, så vidner det om at der også bliver gjort et stort, og rigtigt, stykke arbejde udenfor bådene...

Godt gået drenge - tillykke D:

Armstrong: Tager nok en Tour mere


Ja, det er jo ikke så overraskende at den, efterhånden, aldrende texaner er blevet bidt af cykelløbet igen... han har jo her i den første uge vist at han sagens kan være med på højeste plan endnu - og hvis ikke han havde haft Alberto Contador på sit hold, ja, så tror jeg også at han ville have udfoldet sig endnu mere... men det gør han måske også længere fremme i årets udgave af Tour De France...

Personligt har jeg altid syntes godt om Lance Armstrong - så det glæder mig da at han positivt overvejer endnu en omgang af tour De france til næste år - han er en af den slags ryttere, som er med til at give løbet noget "farve" :D

søndag den 12. juli 2009

Slog sin chef ned med jernstang


Ja, det er jo ingen nyhed at der er mange, rigtig mange, ansatte (og ikke midst tidligere ansatte), som er mildest sat utilfredse med deres chefer.

Jeg har da også selv haft en del mærkelige chefer i min karriere - men jeg er deog aldrig gået så korporligt tilværks, som en tidligere ansat på en restaurant i Gilleleje, som slog sin tidligere chef med en jernstang.

I den henseende kunne man måske overveje lidt hvad der har ligget til grund for denne handling - for måske har gerningsmanden været sur - men nu er han blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg... der skal virkelig vre gået meget galt, for at den slags kan forsvares - ja, jeg kan slet ikke komme i tanke om noget som helst, som ville kunne retfærdiggøre en sådan handling - så det er godt at gerningsmanden er blevet anholdt og at der ikke skete noget alvorligt med den tidligere chef.

Selve nyheden kan ses her:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-23640665.html?rss

Danmark er verdens bedste land til at bruge it


Ja, det er da rart med lidt positive nyheder omkring finanskrisen - og især, når man som jeg er IT-mand, er jeg glad for at høre at det er på IT området at Danmark stadig tromler frem :D

Men Danmark har jo også i mange, snart rigtig mange år, satset på at kunne leve af viden og udvikling - og ikke af reel produktion af ting - og det er nok den udvikling vi ser give pote nu.

De brancher, hvor det hele handler om at producere - det være sig både komponenter eller fulde produkter - ja, det er dem, som er tungest ramt af finanskrisen - men derimod ser man IT-sektoren køre videre, da man her har et produkt, som er langt mere fleksibelt og flytbart - så jeg tror helt sikkert at vi vil se denne tendens fortsætte i mange år endnu - den med at satse på viden og udvikling.

Skulle I være mere interesserede i at læse om emnet, så er kilden her:
http://www.comon.dk/news/danmark.er.verdens.bedste.land.til.at.bruge.it_41490.html

Andy vil blive ved med at angribe


Ja, det kan jeg godt forstå at han vil - for vil Andy Schleck og resten af Team Saxo Bank gøre sig forhåbninger om at vinde den samlede Tour De France sejr - så er der kun en måde at gøre dette på - angreb, angreb og atter angreb... for med et så stærkt Astana hold, med så mange mand i toppen af klassementet, så skal man ikke kun håbe på en off-dag for en enkelt rytter - nej, her skal der pludselig være kollektiv off-dag for hele holdet - og det tror jeg ikke sker...

Men den gode Andy Schleck har masser af mod - og speed i cyklen - også opad - så bliv endelig ved med at tro på det - og blive ved og ved med at angribe - det giver også et mere spændende cykelløb for os andre at følge med i :D

lørdag den 11. juli 2009

Schleck raser over Contador



Ja, Andy Schleck var mildest talt utilfreds med Alberto Contador efter gårsdagens etape af Tour De France - den eller, som jeg oplever ham, stille og afmålte cyklelrytter viste pludselig masser af temperament i hans udtalelser til diverse tv kameraer efter etapen - han var meget fortørnet over at Alberto Contador havde fået pace fra nogle motorcykler.

Nu lagde jeg godt mærke til at Alberto Contador kørte meget tæt efter nogle motorcykler, da han stak af fra de andre favoritter - så måske er der noget om snakken... men igen - det er svært helt at gardere imod den slags - der sidder jo millioner af fans rundt omkring i hele verden og følger med i dette fantastiske cykelløb, og vi vil jo have alle detaljer med - og så er rytterne nødt til at acceptere at der er motorcykler nærmest over alt, som rytterne kan bruge som pace fra tid til anden...

Men heldigvis får Andy Schleck en ny chance for revance allerede idag - hvor endnu en af tourens store etaper løber over skærmen.

Den perfekte fødselsdag



Ja, det lyder da som en meget fin måde at fejre sin fødselsdag på - altså hvis man er hele Danmarks tennis darling og samtidig fan af Britney Spears :D

Jeg syntes det er lidt vildt at Caroline Wozniacki kun bliver 19 år - hun har jo allerede nået meget i hendes tennis karriere - godt gået :D

Jeg tror at hun vil give sig selv en fornem fødselsdagsgave, ved at forsvare hendes turneringssejr fra Swedish Open fra sidste år - og så har hun da også fortjent at komme ud og feste lidt med noget musik og en flok venner - og så er det jo meget belejligt at Britney Spears spiller i parken.

Tillykke med fødselsdagen til Caroline Wozniacki :D

Etapevinderen: En stor dag for mig


Ja, det var helt vildt at se Tour De France iggår eftermiddag - både fordi favoritterne rigtig rørte på sig og fik mærket hinanden på tænderne... men også fordi det viste hvad man kan, hvis bare man vil og man tror på sin egen chance.

Cykelrytteren Brice Feillu fra Agritubel var et godt bevis på dette - han sled og slæbte det meste af dagen - og så havde han tilpas gode ben til sidst, så han kunne slide sig fra af sine følgesvende og køre alene over målstregen først - en rigtig flot sejr - og personligt syntes jeg altid at det er rart, når nogle af de små hold også får lidt succes - så viser det jo at det trods alt ikke udelukkende handler om penge...

Tillykke med etapesejren :D

fredag den 10. juli 2009

ComOFF: Motorsav med USB-stik


Ja, efter at have set denne artikel: www.comon.dk/news/motorsav.med.usb-stik_41527.html

Så kan man ikke lade være med at tænke: "Sådan en må jeg da have!"

Ikke fordi jeg står og mangler en motorsav - men fordi den da er sjov :D

Jeg ved ikke helt hvem deres primære målgruppe er - men jeg er helt sikker på at den vil vinde indpas på mange kontorer, hvis den da kommer i handlen - for som de skriver i artiklen, så er den ikke færdiglavet endnu...

Men jeg vælger at være optimistisk og vil allerede nu bekendtgøre at den da ryger på min ønskeseddel :D

Så kan det være at det bliver lidt sjovere at rydde have fremover :D

Asus, Acer og Lenovo vil sælge Googles OS


Ja, efter at Google har offentliggjort at de vil gå ind i operativsystem markedet også - så sad man lidt og ventede at den nyhed måske ville dø ud igen - men nu har de så meldt ud at de har fået nogle medspillere med på banen - og det er vel at mærke ikke hvem som helst.

Det er så store spillere som: Acer, Asus og Lenovo, som jo sidder på en pæn del af markedet, når det gælder salget af computere - både til private og erhverv...

Jeg tror dog ikke at alle bare vil gå over til Googles operativsystem med det samme - man skal jo være sikre på at ens ting stadig vil virke - men jeg må da indrømme at jeg har tænkt mig at prøve det på den ene af mine maskiner - for det lyder da spændende... og måske har Google det store brand i ryggen, som gør at vi her faktisk har nogle, som kan tage kampen op imod Microsoft... det bliver spændende at følge udviklingen...

Cancellara tror trøjen ryger nu


Ja, det kan den gode schweizer jo nok have ret i.

For godt nok har han været god til at komme med de rigtige steder - og har på bedste vis fået trøjen forsvaret - men nu hvor det begynder at gå mere opad, så er der meget stor sandsynlighed for at han ikke kan følge med de allerbedste - godt nok er han blevet bedre til at køre opad - men han kan slet ikke måle sig med Lance Armstrong, Alberto Contador, brødrene Schleck eller andre af de store kanoner.

Så tak for dagene i gult til Fabian Cancellara - og så kan man jo så bare håbe på at han ikke "dør" helt i et forsøg på alligevel at forsvare den... for jeg syntes da at en så sympatisk mand fortjener at komme med hele vejen til Paris :D

torsdag den 9. juli 2009

Kyllingen gør comeback i Danmark


Ja, så sker det endelig Kllingen fra Tølløse gør comeback i et cykelløb - og det sker endda i et gadeløb i Danmark.

Vi er mange, som har fulgt Michael Rasmussens sag - og som har ventet længe på at han kunne få comeback efter udstået straf...

Nu har jeg ikke selv mulighed for at være i Kjellerup den 27. juli - men jeg er da sikker på at der vil være mange tilstede - og mange medier vil sikkert også være tilstede - så jeg kan næsten komme til at føle det som om jeg selv er til stede uden at være det...

Man kan bruge langtid på at diskutere frem og tilbage omkring Michael Rasmussens straf... men det vil jeg ikke bruge plads på her...

Jeg vil blot sige: Velkommen tilbage i sadlen :D

Sastre accepterer Lance-undskyldning


Lance Armstrong har tidligere været ude med noget meget stærke udtalelser om Carlos Sastre - omkring holdets styrker og Carlos Sastres svagheder...

Men ulig den "gamle" Lance Armstrong, så har den store texaner nu også vist sig som et stort menneske og har været ude for offentligt at undskyle disse udtalelser overfor Carlos Sastre, som så har godtaget undskyldningen...

Førhen, da Lance Armstrong var igang med hans 7-på-stribe, havde vi aldrig set en Lance Armstrong undskylde på denne måde... det virker lidt som om han er blevet lidt "blødere" med årene - og at et par år væk fra cykelsportens frontlinie har gjort ham godt på den baggrund...

Men det kan også være i et forsøg på at få "blødet" de franske medier lidt op... de har jo førhen haft et noget anstrengt forhold til Lance Armstrong...

Lance: Jeg kender Touren, Alberto


Ja, sammenstøddene imellem disse to store stjerner, som kører på samme hold, vil helt sikkert komme til at fyklde meget i årets tour... ja, det er så ikke fysisk at de støder sammen, og de gør det vel sagtens heller ikke verbalt offentligt... men jeg kunne da sagtens forestille mig at der bliver talt med store ord de to herrer imellem efter etaperne...

Og jeg kunne godt forestille mig at Lance Armstrongs ord vil have størst gennemslagskraft overfor de andre ryttere på holdet - det er svært at argumentere imod en mand, som har vundet touren 7 gange...

Det vi andre for at se af disse sammenstød, ja, det er jo kun de små gisninger vi ser undervejs på etaperne... men de er der - og det er med til at gøre løbet spændende...

onsdag den 8. juli 2009

Spansk presse: Krig på Astana


Ja, dette har man vel næsten kunnet forudsige at der ville komme lige siden Lance Armstrong annoncerede sin tilbagevenden til cykelsporten som aktiv, og som deltager ved Tour De Frane...

Men at krigen allerede er brudt ud så tidligt i løbet, ja, det var der ikke mange, som kunne have forudset...

Hvad vil Astana rytterne nu gøre? Hvem skal man køre for? Vil Alberto Contador eller Lance Armstrong tage til takke med at være "luksus-hjælper"? eller kommer vi til at se et hold med to kaptajner?

Eller er det hele blot spil for galleriet? Og vil vi om lidt se Lance Armstrong, evt. iført den gule trøje trække Alberto Contador frem imod den samlede sejr i årets udgave af Tour De France?

En ting er helt sikker - jeg vil sidde klistret til mit fjernsyn, for at følge med i udviklingen - både i denne "krig" - men også i selve Tour De France...

Fabian: Det var schweizisk timing


Ja, nu var jeg en af de mange, som sad rundt omkring i en af de danske stuer klistret til tv skærmen i eftermiddags, da holdtidskørslen i dette års Tour De France blev kørt.

Og holdtidskørslen blev jo lige så spændende, som na overhovedet kunne have turdet håbe på før starten gik...

Alle de store hold rullede sig ud og viste formidabel kørsel og meget høj fart.

Hurtigst var dog, som ventet, maskinerne fra Astana - med en Lance Armstrong, som lugtede gult i front... og det så da også ud til at den tidligere syv dobbelte vinder skulle iklæde sig endnu en gul trøje i dag - men med det yderste af neglene hang Fabian Cancellara fra Saxo Bank fat i føringen i løbet - og det må vel være, som han selv udtalte: Schweizisk Timing at kunne klare dette...

Bruyneel: Vigtigst at vi vandt


Ja, jeg kan godt fostå at Johan Bruyneel var stolt af sit hold - for det var noget af en magtdemonstration de viste på dagens holdtidskørsel i Tour De France - at sætte alle konkurrenterne så eftertrykkeligt til vægs - det var jo helt vildt.

Og godt no fik de ikke Lance Armstrong i den gule trøje - men det er jo kun minimal tid, der holder ham bagved Fabian Cancellara i den samlede stilling... så nu bliver det spændende at se hvem Astana mandskabet satser på fremover i løbet - bliver det mon Lance Armstrong? Eller Contador? Eller vil vi se et hold med to kaptajner, som begge skal hjælpes undervejs?

Jeg glæder mig til at se fortsættelsen :D

Svensker:Wozniacki er en stjerne


Ja, den udtalelse kan man bestemt ikke være uenig i.

Vores alesammens lille tennispige er pludselig blevet en interntional stjene - og det er ikke kun på selve tennisbanen, den lille pige er ved at blive en ung kvinde, som fostår at begå sig både på og udenfor tennisbanene - men det er dog stadig på tennisbanen at hun høster størst anerkendelse - hun er, heldigvis, ikke blevet en Anna Kournikova, som jo nærmest ikke gad spille tennis - men kun brugte tiden på at se godt ud... her er Caroline jo heldigvis super god til både tennis og det med at se godt ud.

Rart med en dansk sportsstjerne, med en sådan udstråling :D

mandag den 6. juli 2009

Armstrong: Hot, hot, hot


Ja, når Lance Armstron, som i mine øjne om nogen er KONGEN af Tour De France - og om nogen kender løbet udtaler at det var "hot, hot, ho"t på gårsdagens etape, ja, så må der jo være noget om det - og det er der jo også andre end lige præcis Lance Armstrong, som udtalte dette efter etapen igår - og da jeg i aften touren på DR1 i aftes hørte at der havde været 39,5 graders varme undervejs på ruten...

Det er jo den slags varmegrader, som man undder normale omstændigheder kun vil have, hvis man har adgang til masser af kølige drikke og en stor kølig pool... men her har vi at gøre med 180 mænd, som cykler - og vel at mærke for fuld pedal - det er ikke motionist løb de er igang med...

Dette understreger endnu engang hvilken folm disse ryttere er i - og lige meget om man er dopet eller ej - så vil det være en præstation at cykle på den måde i den varme...

Det er fandeme stærkt gået!

Uopmærksomhed skyld i Schleck-styrt


Ja efter at have fulgt Tour De France 2009s første etape på fjernsynet igår - og også have set Fränk Scleck ryge en tur i asfalten - og det så efterfølgende er kommet frem at han kun styrtede fordi han var uopmærksom - ja, så kan man ikke lade være med at undre sig over at den slags kan ske for en så professionel rytter, som det er vi har med at gøre her... men sådan syntes jeg nu tit det er på de første etaper i Tour De France - alle rytterne skal lige vænne sig til at køre Tour De France igen - og alle vil holde sig til, så lige netop deres sponsor får maksimal eksponering - og når rytterne så kører og småsnakker lidt - eller på anden måde bliver distrheret, ja, så skal der ikke meget til før man styrter... men det gav da lige et gib i en, da man så hvem det var der styrtede... for Bjarne Riis og Co. har jo før "mistet" muligheden for fuld gevinst i Tour De France på grund af et styrt tidligt i løbet - når man tænker tilbage på Tyler Hamiltons brækkede kraveben for nogle år siden... at han så sidenhen viste sig at være en snyder, ja, det er så en helt anden historie...

Ingen af holdene tror på ren Tour


Ja, det er den lidt nedslående overskrift man kan læse på siden tour.tv2.dk

Men selvom de fleste ryttere ikke tror på en "ren tour" så synts jeg stadig at det er rigtig fedt at følge touren - både live i fjernsynet, på radioen, på nettet, i avisen og alle andre steder hvor jeg har mulighed for det...

Jeg syntes at det er helt befriende at læse at rytterne heller ikke selv tror på at det bliver en ren Tour De France i år... de fleste ryttere siger at de ikke kan forstå at der stadig er folk der prøver på at snyde... især ikke efter indførelsen af de såkaldte blodpas - så det udmønter sig endnu mere at det kun er de "dumme", der prøver på at snyde... og er de dumme nok til at snyde - så skal de også bare smides ud af løbet hurtigst muligt!

torsdag den 2. juli 2009

M. Rasmussen søger licens i DK


Ja, nu var jeg en af dem, som sad klistret til skærmen og fulgte hver en centimeter asfalt, som Michael Rasmussen tilbagelagde den sommer, hvor han var så tæt på at vinde Tour De France - men som han jo så alligevel ikke gjorde - på grund af at han blev snuppet i at lyve om sine "Where abouts"...

Jeg syntes dengang at det var lidt små sko at gå i - ja, jeg var nok lidt farvet af at det var en dansker, som blev smidt ud af løbet, så tæt før den store triumf var hjemme..

Her et par år efter syntes jeg at det var okay at han blev smidt ud - jeg ved ikke helt om jeg syntes at de too års karantæne var i orden - men sådan blev det nu en gang - og det er jo et godt signal at sende til andre: "Al snyd koster!".

Jeg hilser det da også velkommen at han nu er på vej tilbage - og også det faktum at han ønsker at få dansk licens - det tror jeg kan være med til at bringe hans popularitet tilbage - eller i det mindste noget af den...

Michael er aldrig blevet testet positiv - så det er spændende om han kan genvinde fordums styrke...

Jeg hilser ham velkommen tilbage :D

Aqua - Back To The 80's


Ja, jeg er jo en af dem, som var teenager, da Aqua senest var på toppen af hitlisterne - og jeg har da også været til koncerter med super gruppen både dengang - og også sidste år, da de var rundt med Grøn Koncert karavanen.

Allerede sidste år spillede de noget af de nye sange, som de har med på greatest hits pladen - og også sangen "Back To The 80's"...

Jeg syntes egentlig at sangen er ganske god - og den rammer meget af Aquas lyd - så det virker lidt som "et gensyn med en gammel ven" - og man kommer i godt humør af sangen - så jeg kunne sagtens forestille mig den som sommerens helt store hit :D

Abe udelukket fra Jacksons begravelse


Ja, nu vil de fleste nok mene at en abe ikke har noget at gøre ved en begravelse - og der vil jeg som sådan være enige med folk.

Men så alligevel - aben Bubbles har jo nærmest altid fulgt med Michael Jackson - og det i fuld påklædt tilstand - så jeg tror ikke at den afdøde stjerne kun har set Bubbles som en abe, men snarere som en ven - ja, næsten som et menneske...

Så med den baggrund for denne specielle abe, så kan det da godt virke lidt mærkeligt at den ikke skal med til begravelsen.... men på den anden side, det er ikke helt sikkert at den forstår alt hvad der sker - og det er jo, på trods af behandlingen, stadig en abe - og dermed inderst inde et vildt dyr... så det er nok godt nok at den ikke kommer med til begravelsen.

onsdag den 1. juli 2009

Duellen Laudrup vs. Laudrup


Ja, i den kommende sæson i superligaen kan vi komme til at opleve et broderopgør - endda fra to brødre med et ret forpligtende efternavne.

Mads og Andreas Laudrup repræsenterer henholdsvis HB Køge og FC Nordsjælland - og begår sig begge på kanterne på deres respektive hold...

Personligt glæder jeg mig til at se om de to brødre kan leve op til deres forpligtende efternavn - men håber da også at de hver for sig formår at slå sig fast som navne - og ikke til altid skal tynges af deres faders arv - selv om vi da er flere, helt sikkert, som gerne ser masser af Laudrup magi på de danske baner igen - og også på det danske landshold :D

Så held og lykke til de to unge herrer herfra :D

Indurain: Tour uden favorit


Ja, nu glæder jeg mig som så mange andre til årets udgave af tour De fRance - hvor vi skal sidde klistret til tv-skærmene i vores sofaer - istedet for selv at være ude for at cykle... men sådan er det nu engang :D

Jeg har fulgt Tour De fRance på fjernsynet de sidste tyve år sådan cirka - og kan sagtens huske da Migual Indurain knuste alt og alle i flere år i træk - og jeg lægger da mærke til, når det er en så stor cykel personlighed som ham, som udtaler at der ikke er nogen klar favorit til årets løb.

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret - det er et løb med rigtig mange ubekendte størrelser indblandet... Hvad kommer Lance Armstrongs comeback til at betyde? Hvad kan Sastre? Hvad med brødrene Schlecht? Hvad med...?

Jeg glæder mig til det hele starter på lørdag - så må vi se om vi får et fingerpeg om en favorit der :D

Danmark nu verdens 15. bedste


Ja, så er Danmark khoppet et pænt skridt frem på Fifas rangliste over fodboldlandshold - og befinder sig nu på en flot femtende plads.

Den flotte og flot tilkæmpede sejr på 1-0 over Sverige i starten af juni måned - endda på udebane - har helt sikkert haft en del at sige i den sammenhæng...

Personligt hører jeg til dem, som faktisk syntes at vi har et godt landshold - og hver eneste gang Danmar k spiller, ja, så tror jeg fuldt og fast på dansk sejr.

Med de spillere vi har på holdet, så mener jeg heller ikke at vi skal være placeret lavere på Fifas rangliste end den øjeblikkelige femtende plads - så jeg satser da på at vi tager et par skridt opad i løbet af året :D