tirsdag den 28. april 2009

Optakt: Albertslund/Glostrup - VBHK - Opspil 1. division herrer - sidste puljekamp


Tirsdag d. 28. april skal VBHK en tur til Glostrup, for at spille deres sidste kamp i opspilspuljen - VBHK og Albertslund/Glostrup er begge inden tirsdagens kamp sikre på at komme videre til opspilsfinalerne imod hhv. nr. 10 og 11 fra 1. division. Hvem der skal møde nr. 10 og hvem der skal mød nr. 11, ja, det afgør udfaldet af tirsdagens kamp.
Inden kampen fører Albertslund/Glostrup opspilspuljen med 5 point for 2 kampe og VBHK ligger nr. 2 med 3 point for 3 kampe. I opspilspuljen er det kun indbyrdes opgør, der tæller - så selvom Albertslund/Glostrup før kampen har en positiv målscore på 19 mål og VBHK har en tilsvarende på kun 3 - så kommer dette ikke til at have nogen betydning - og da den første kamp imellem VBHK og Albertslund/Glostrup endte uafgjort 25-25 - så bliver det hele afgjort tirsdag aften.

I opspilspuljen har Albertslund/Glostrup hentet to meget sikre sejre imod HRH-74, Roslev og altså spillet uafgjort imod VBHK.

VBHK har i opspilspuljen vundet over HRH-74, Roslev - og tabt til samme hold på hjemmebane - og så er det som tidligere nævnt blevet til uafgjort imod Albertslund/Glostrup.

De to hold fra 1. division, som VBHK og Albertslund/Glostrup skal møde er:
- Skanderborg Håndbold - nr. 10 i 1. division
- Nordkøbenhavn Håndbold - nr. 11 i 1. division

Spillested:
Glostrup-hallen
Stadionvej 80
2600 Glostrup

Spilletid: kl. 19.30

Ingen kommentarer:

Send en kommentar